Den magiske kyst i Cornwall – Hekse, troldmænd og kong Arthur

Ude på den Sydengelske vestkyst i stormomsuste Cornwall ligger byerne Boscastle og Tintagel. Området omkring byerne er utroligt smukt og det er et mekka for vandring og naturoplevelser.

Men du finder mere end magien i et smukt landskab. I byen Boscastle ligger Museum of Witchcraft and Magic. Nabobyen Tintagel er ifølge legenderne et centralt sted i eventyret om Kong Arthur.

Den magiske kyst i Cornwall

Kystbyerne Boscastle og Tintagel i Cornwall

Cornwall var udelukkende med på vores rute, fordi jeg havde forelsket mig i Museum of Witchcraft and Magic på Instagram. Boscastle hvor musset ligger er en lille by delt på midten af en kløft. I bunden af kløften løber en å ud i en en lille havn.

Boscastle

Overnatning på Bottreux House

Bottreaux House Guest House er et luksus Guest House med 7 værelser. Det er så fint og hyggeligt. Udefra er det bare et stort hus, men indenfor er der kælet for dig fra første øjeblik.

Værelserne er store og lyse og har navne, som Paradise og Smuglers. Navnene følges af en lille historie, som kan findes på værelset. Vi boede på Paradise, værelset har udsigt til bydelen Paradise, som er en af de ældste bydele i Boscastle.

Vi fik en hyggelig sludder med flere af de ansatte, og der er så god en stemning. Ud over et hyggehjørne med mulighed for, at lave te og kaffe på værelset er der også en stor lounge i stueplanet. Her er der store bløde lænestole og sofaer og en Nescafé maskine, som kan lave kaffe og varm chokolade. Du får lyst til at sætte dig og læse en bog med en god kop kaffe.

Som du kan læse her, skrev jeg med dem forud for vores besøg. Til morgenmaden var der glutenfri toast, lavet i seperat toaster til det glutenfrie. Tre slags glutenfrie morgenmadsprodukter og to slags glutenfrie måltidsbarer. Luksus!

Havnen og museum of Witchcraft and Magic

Havnen, hvor også Museum of Witchcraft and Magic ligger, er et smukt gammelt område. Det er fantastisk til en gåtur og der er flere stier op på begge sider af kløften. Langs havnen på begge sider ligger små butikker med kunsthåndværk og hyggelige små caféer.

Den magiske kyst i Cornwall

Museum of Witchcraft and Magic er en guldgrube af information. Udstillingen bliver desværre lidt uoverskuelig, fordi den netop indeholder så meget information. Der er en god gennemgang af heksejagterne rundt omkring i Europa, lovgivning omkring magi igennem tiden og selvfølgelig moderne udøvelse af magi. Der er fokus på de traditioner indenfor magi, som findes i england og europa.

Stedet er fokus for en del forskning i magi, både historien og de traditioner, som stadig udøves. Forud for besøget frygtede jeg lidt at det måske var for alternativt. Du ved, de ansatte var udøvende hekse og det ville være meget om ritualer og troen på magi. Men heldigvis blev den frygt gjort til skamme.

Den magiske kyst i Cornwall

Tintagel

Da vi begyndte, at kigge på overnatning, opdagede vi, at byen Tintagel var et populært sted. Der var et utal af forslag til overnatning i Tintagel og knap så mange i Boscastle, selvom vi søgte på Boscastle.  Temaet var helt klart Kong Arthur, hotelnavne som Camelot Castle Hotel og King Arthurs Arms Inn dukkede op.

Hvad er det så med ham kong Arthur? Ifølge legenden var det i Tintagel, at kong Arthur kæmpede mod den onde Mordred og blev dødeligt såret. Ifølge sagnet, var det også i Tintagel, at kong Arthur havde sin sommerresidens og her Merlin holdt til. Tintagel Castle og Merlins Cave er de to primære turistmål. Byen huser også King Arthurs Hall, et privatejet museum, med en omfattende samling af filmrekvisitter og andre ting, som er forbundet med myten om kong Arthur.

Den magiske kyst i Cornwall

Byens historie går langt tilbage. De tidligste beboelser på den klippeø hvor Castle Tintagel ligger kan dateres til 400 AD og slottet var i brug frem til 1500 tallet, hvor erosion forårsagede at dele af slottet styrtede i afgrunden. Tintgel er også hjemsted for Cornwalls ældste hus, som er et gammelt posthus.

Tintagel Castle

Tintagel Castle er et besøg værd. Det ligger på et temmeligt ufremkommeligt klippefremspring, som frem til sidst i 1500 tallet var helt landfast med fastlandet. Nu er det kun næsten landfast med fastlandet pga erosion. Den ældste bebyggelse på klippefremspringet kan dateres til ca. 400 Ad og det sidste arbejde på slottet var kort før sammenstyrtningen i slutningen af 1500 tallet.

Den magiske kyst i Cornwall

Det er noget af en klatretur op ad stejle trapper og du kan undre dig over, at nogen har bosat sig derude og bygget et slot dér. Men landskabet var helt anderledes dengang og det har helt sikkert været meget nemmere.

Det er virkelig et majestætisk sted, og den dag vi var der blæste det rigtigt meget. Så mærker du virkelig, hvor ærefrygt indgydende stedet er. Trøstesløst og ubarmhjertigt, men ubeskriveligt smukt.

Den magiske kyst i Cornwall
Kong Arthur med Exscalibur? Eller The Black Prince, som var den sidste ejer af slottet? Uanset hvem han er, så står han aller øverst oppe på klippefremspringet.

English Heritage

Tintagel Castle er en del af English Heritage. Ligesom National Trust, som du kan læse om her, er det en forening. Medlemsskab giver også i English Heritage gratis adgang til de attraktioner, som hører under foreningen. På samme måde som i National trust skal du besøge 5 steder for at tjene medlemsskabet ind. Stonehenge er også en del af English Heritage.

Share:

Skriv en kommentar

Book din næste overnatning med booking.com
Booking.com