Om Tekla på Eventyr

Oplev store og små eventyr sammen med mig. Jeg begejstres lige så meget når jeg falder over en smuk udsigt på en køretur i nærområdet, som når jeg ser solopgangen i Sahara.

Derfor vil du finde alt fra beskrivelser af en gåtur i Nordjylland til besøg på Unescos verdensarvs steder rundt i verden og eksotiske rejsemål.

Hvem er Tekla

Selvom jeg ikke er voldsomt berejst i betragtning af mine 41 år, så elsker jeg at rejse. Om det er tre dage eller tre uger gør ikke den store forskel. Jeg når altid at opleve og se en hel masse. Min familie kan næsten få stress over tanken om alle mine planer, når jeg er afsted med dem.

Enhver destination bliver researchet grundigt hjemmefra. Jeg har altid en liste over hvad jeg bare må se og hvad jeg gerne vil se, hvis der er tid og det passer i planen. Derfor vil du også møde guides til, hvor jeg researcher mine rejser og booker oplevelser hjemmefra.

Jeg er bosat i Aalborg, hvor jeg arbejder som handicaphjælper på deltid. Som en del af Bloggers by Heart og driver jeg bloggen her samt den glutenfrie madblog Teklas Køkken.

Her kan du også læse om mine eventyr

Book din næste overnatning med booking.com
Booking.com